Blog

Diktatur er roden til alt sundt

Det er underligt at skulle sige det, men vi er nødt til at anbefale nye kunder at træffe beslutningen om et eventuelt samarbejde med os uden at rådføre sig med de ansatte.

Jeg får lyst til at slå mig selv hårdt med en porre, når jeg af og til glemmer at sige til møde med nye potentielle kunder, at de for alt i verden skal have is i maven og træffe beslutningen selv. Alt for tit har jeg oplevet, at chefen glad og begejstret går ud på værkstedet eller i produktionen og viser Sukkersheriffens fine markedsføringsmaterialer frem og spørger: “Er det noget, I har lyst til”?

Han bliver sansynligvis i næste sekund nærmest blæst omkuld af et rungende “neeeeeeeeeeeeeeeej”!!!

“Vi vil meget hellere have en massageordning – eller en større julegave”, lyder svaret.

Ingen forventer sig noget epokegørende af en sundhedsindsats på arbejdspladsen, fordi det går med den, som med alle de fitness-lokaler, som virksomheder får indrettet – det er meget spændende i starten, men så fiser interessen ud.

Sådan går det aldrig med Sukkersheriffens indsats, men hvor skulle de vide det fra?

Vi tror simpelthen ikke, at vores kunder kan forklare deres egne medarbejdere, hvad det er, de får hos os. Derfor beder vi om at få lov til at præsentere vores koncept for alle de personer, der deltager i beslutningsprocessen. Er der en direktør eller en HR-ansvarlig, der sidder med fingeren på købeknappen, skal de selvfølgelig med til mødet med Sukkersheriffen. Vi er så unikke og ubeskrivelige, at vi kun selv kan gøre det.

Vi kommer hellere til jer en gang for meget end en gang for lidt.

Lad de unge mænd komme til mig

Der er mange forklaringer på, hvorfor mange unge mennesker spiser og drikker og styrketræner og sover så uhensigtsmæssigt, at guderne må sig forbarme.

Hos Sukkersheriffen er det blevet en stående joke, at “Vibeke bliver helt mor-agtig”, når der går unge hovedløse spisevaner i sundhedstjek-fælden.

De kan være noget af en mundfuld – disse helt unge medarbejdere der for en meget stor del ikke har fået de sunde vaner ind med modermælken. Men vi starter i den ene ende og slutter i den anden efter et par samtaler eller tre med at høre dem sige, at de er glade for at have fået professionel hjælp og dermed chancen for at rette ind – stille og roligt i den sunde retning.

Den grunduddannelse, de får hos os, kan ingen siden tage fra dem.

Og mit moderhjerte fryder sig hver gang over, at man med det blotte syn kan konstatere den øgede sundhed i deres smil, øjne og ansigtskulør.

Hos Elgiganten afholdt vi i august 2017 et udendørs kick-off møde forud for endnu et tilbud om sundhedstjek til alle.

Vi udfordrede de morgenfriske butiksmedarbejdere med sjippetove, hulahop-ringe og armstræk, og de fik sig nogle gode grin over at se hinanden i komisk bevægelse.

Sundhedstjek – igen og igen og igen og igen og igen og igen

Godt at vide om sundhedstjek på arbejdspladsen
Forebyggelse er bedre end behandling – og billigere. For dig. For din arbejdsplads. For samfundet.
Ligesom det betaler sig at gå til kontrolbesøg hos tandlægen med jævne mellemrum, kan et møde med en professionel kostvejleder sikre, at du holder det rette fokus på din sundhed og dit helbred.

Alle voksne danskere ved, at sund mundhygiejne kræver grundig tandbørstning et par gange om dagen. Det er hverken raketvidenskab eller særlig svært at praktisere. Alligevel rådes vi til gennem hele voksenlivet at lægge vejen forbi tandlægen en til to gange om året for at få en professionel vurdering af tandsundheden.

Mange finder heldigvis ind i en god besøgsrutine. Andre har de bedste intentioner, men kommer alligevel ikke af sted, før tandpinen tvinger dem. Og andre igen holder sig bevidst langt væk fra tandlægen af frygt for ubehag og dårlige nyheder, tandlægeskræk eller fordi de tænker ”Jeg har gode, stærke tænder og ingen huller, så det er spild af tid og penge at gå til tandlægen”.

Få munden på gled
Du kan sammenligne dét at få et forebyggende sundhedstjek og en samtale om dine kost-, motions- og søvnvaner med det, du får ud af at aflægge regelmæssige besøg hos din tandlæge. Når du går derfra, ved du præcis, hvor du bør stramme op og gøre dig lidt mere umage i den kommende tid, hvis du vil undgå, at ”mørke pletter” på dine tænder eller i din livsstil skal udvikle sig problematisk.

Begge steder bliver du bedt om at åbne munden
Sukkersheriffen beder dig svare på spørgsmål om din livsstil, og tandlægen sætter fuld spot på bisserne og leder efter eventuelle tegn på, at du er faldet af hesten. Begge steder får du klar besked om, hvor du eventuelt skal sætte ind for at ”stoppe ulykken”. Og somme tider viser det sig, at der er akut behov for en tandbehandling eller et besøg hos egen læge på grund af forhøjet blodtryk, kolesterol- eller blodsukkertal.

Egenomsorg – en sportsgren hvor kvinder er mænd overlegne
Vi falder hele tiden af hesten. Just som det kører allerbedst, sker der noget i vores liv, der uvilkårligt flytter opmærksomheden til et andet sted på prioriteringslisten. Og er der noget, der bekymrer og fylder mere i tankerne end udfordringen med at spise fisk og gulerødder nok, rykker vi hurtigt tilbage til start – uden af inkassere 4000. Desuden forfalder man let til at undervurdere effekten af et forebyggende sundhedstjek. Man kan ikke vinde hver gang, og der vil være møder, hvor man ikke umiddelbart synes, man fik noget ud af det. Alligevel er det aldrig spildte kræfter at bruge 20-30 fokuserede minutter at tage stilling til, hvordan man egentlig går og har det, hvor man er henne i sit mad- og motionsliv, og om man husker at få sovet godt nok.

Mænd har generelt en tilbøjeliglighed til at tænke, at det er lidt fimset, tøset eller tosset at søge sundheds-faglig hjælp, medmindre de har et reelt problem med under armen. Men. Venter man med at reagere på tegn på begyndende usundhed, til skaden er tydelig for enhver, kan det blive en meget dyrere omgang end nødvendigt er – i tid, penge, livskvalitet og leveår.

Har din arbejdsgiver har placeret et tilbud om sundhedstjek tæt på dit højreben? Så brug det. Hver gang!

Du kan downloade hele artiklen ovenfor HER

GRATIS foredrag på Hillerød Rådhus

Gratis foredrag – Sundhedsministeriet betaler
Som led i det offentligt støttede sundhedsprojekt “Hvis din krop var en Ferrari …” afvikles der løbende foredrag i Hillerød og omegn.

Tirsdag den 13. juni kl. 17-19 er Hillerød kommune vært for et arrangement, hvor alle interesserede har gratis adgang.

Tilmelding kan ske på mail@sukkersheriffen.dk

On-line tilmelding er muligt HER

Der er lagt i kakkelovnen til et sædvanligt usædvanligt underholdende foredrag med Vibeke Lund.

Læs mere HER

 

 

 

Gratis foredrag – Sundhedsministeriet betaler

Uge 24 er international Men’s Health Week
Hillerød kommune lægger hus til et åbent og gratis foredragsarrangement i rådhusets kantine

tirsdag den 13. juni kl. 17-19

Foredraget er en del af sundhedsprojektet “Hvis din krop var en Ferrari …”, som er designet af Sukkersheriffen og finansieres af Sundhedsministeriet.

Sundhedsprojektet retter sig mod seks virksomheder med i alt 180 kortuddannede mænd i Hillerød og omegn.

For at øge effekten af sundhedsindsatsen inddrages familie og venner blandt andet i forbindelse med foredrag, som partnerskabet på skift er vært for.

Læs mere om arrangementet og tilmelding lige HER

Sundhedsforsikringer gør ikke dine medarbejdere sundere

En sundhedsforsikring er ingen nytte til, før skaden er sket
Sundhedsordninger derimod forebygger, at vi overhovedet kommer dertil – og giver et godt afkast

Virksomhedsledere tror i stor stil, at de er godt dækket ind, når de tilbyder sundhedsforsikring til alle.

Jeg oplever jævnligt virksomhedsledere, der hurtigt glider af på min henvendelse ved at fortæller mig, at ”det behøver vi ikke her – vi har en sundhedsforsikring”.

Den dårlige nyhed
Fakta er, at en sundhedsforsikring ikke hjælper medarbejderne til at leve et sundere liv. Den slags kræver, at der arbejdes strategisk med sundhedsordninger i virksomheden.

Tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at flere og flere virksomheder køber sundhedsforsikringer til deres ansatte. Motivationen er forståeligt nok drevet af udsigten til hurtigere at få syge medarbejdere tilbage på arbejdet efter en operation mv. For at undgå sygfravær pga. blodpropper, slagtilfælde, type 2-diabetes og stress, kræver det en forebyggende sundhedsindsats.

Men hvis hensigten er at tage vare på medarbejdernes helbred, så er en sundhedsforsikring ikke løsningen. Sundhed handler i høj grad om kost, motion, søvn og stress – og dermed også om jobtrivsel og arbejdsglæde, om kollegialt sammenhold og fælles forståelse af hele sundhedstemaet, om den enkeltes overskud til at være den bedste version af sig selv (også efter fyraften) og om måden, virksomheden indretter sig på i forhold til tilgængelighed af godt og skidt.

Sunde, friske og stærke medarbejdere er gladere medarbejdere end dem, der hænger i nødbremsen og ikke får spist, drukket, rørt sig og sovet nok. Og glade, friske medarbejdere er mere produktive meget længere end dem, der næsten ikke kan hænge sammen efter fyraften og derfor ikke får levet et liv i fritiden, der giver dem tilstrækkelig mening i det lange løb.

Den gode nyhed
Det er for længst dokumenteret, at både store og små virksomheder får mange positive sundhedseffekter ud af at arbejde systematisk og målrettet med fokus på medarbejdernes ve og vel på arbejdspladsen. Omvendt koster mistrivsel og sygefravær dyrt på bundlinjen.

 
Investering i sundhedsfremme giver virksomheder et afkast svarende til mellem kr, 1,50 til kr. 12,00 for hver investeret krone (Kilde: University of Michigan Health Management Research Center)

Alle arbejdspladser har en

Mød “Morten”
Blandt rigtige mænd på værksteder, i produktionsvirksomheder og på byggepladser finder vi altid en “Morten”.

Morten vejer 10-15 kg for meget. Han er midt i 30’erne, og når han taler om den gang han var helt ung og kunne spise hvad som helt uden at tage på, kan man både høre opgivelsen og sorgen over det tabte i hans stemme. Han er godt klar over, at han ikke får rørt sig nok – der er simpelthen ikke tid til det i hverdagen. Han ved også godt, at han ikke får spist nok af det sunde og for meget af det usunde – det kniber med overskuddet til at få lavet ordentlig mad. Så “Morten” bliver tykkere og tykkere og tungere og tungere i rumpetten. Han har faktisk givet op.

Sundhedssamtalerne med “Morten”
I starten melder “Morten” sig selv til sundhedstjek og er meget motiveret. Han får indført små, men vigtige ændringer i sine spisevaner, men som tiden går, skal vi hver gang ud og finde ham på værkstedet, hvor han går og fortæller sig selv, at det jo ikke hjælper noget alligevel. “Jeg har simpelthen ikke overskuddet i øjeblikket, Vibeke”, siger han, når jeg spørger, om han ikke vil på tilmeldingslisten denne gang.

Ingen skal presses til at deltage i tilbuddet om sundhedstjek på arbejdspladsen, men nogle gange går mænd i flyverskjul, fordi de synes, de spilder vores tid på snak, der alligevel ikke føres ud i livet. Derfor siger jeg til “Morten”, at det vigtige er, at han vil investere 20 minutter af sin arbejdstid på at fokusere på sig selv. Et sundhedstjek er ikke forbundet med krav om, at man partout SKAL leve op til nogens forventninger, men samtalen bevirker, at man selv mærker, hvad det er, man drømmer om at kunne gøre. Den følelse får man ikke ved at gå og skrue på biler nede på værkstedet. Her sparkes den slags ind under kølerhjelmen.

15 måneder senere er “Morten” i startklodserne
“Ved du, hvad jeg skal på lørdag”, siger han en dag, vi kommer på uanmeldt besøg på værkstedet. “Jeg skal ud og cykle med kollegerne fra arbejdet. De har fået lokket mig med”. Han stråler. Det er ham meget magtpåliggende, at jeg skal vide, at han er på vej i den retning, vi har talt om flere gange.

Som alle andre afleverer “Morten” et udfyldt evalueringsskema, og da vi er tilbage på kontoret, kan jeg se af hans besvarelse, at han har været superglad for, at vi har mast lidt med ham og givet ham lidt ekstra opmærksomhed, når vi kunne. Det er ikke sikkert, det lykkes for “Morten” at få skabt en regelmæssigt motionsvane denne gang. De svære ting kræver somme tider mange forsøg. Men vi vil være der til at samle ham op og støtte ham, mens han ryster støvet af sig og bliver klar til at gøre forsøget igen.

Teambuilding om sundere vaner

Pas godt på go’e medarbejdere i fede tider
“Det har været et godt alternativ til teambuilding”, sagde Bo Nyhegn, da vi rundede et projektforløb af hos CC Plast A/S i Hillerød. Og hans bror og direktørkollega tilføjede: “I har helt sikkert påvirket vores spisevaner. Der er langt mellem kagerne efterhånden”.

Læs mere om samarbejdet med CC Plast A/S HER

Hos Sukkersheriffen mærker vi tydeligt, at “Finansjusteringen” er fortid, og at viljen til at investere i medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde er voksende. Jo bedre det går i dansk erhvervsliv, jo større bliver interessen for at forkæle og tiltrække den vigtigste ressource; den sociale kapital.

Arbejdsglæde på bundlinjen
Der har været konkurreret, hula-hoppet og snakket i arbejdstiden hos CC Plast A/S det sidste års tid. Det har givet noget nyt at tale om og grine af mellem kolleger.

Som tropfører hos Sukkersheriffen er jeg superstolt over, at vi på den måde kan bidrage til den gode stemning på arbejdspladsen ved at sætte sundhedstemaet på alles læber – med et smil.

Chokodrømme om go’e nødder

En virkelig historie fra det søde erhvervsliv
I en større dansk ejendomsservicevirksomhed havde man gennem længere tid forkælet kontorpersonalet ved at fylde en stor kurv med små choklader hver eftermiddag.

På et ledelsesmøde spurgte en af sektions-direktørerne for nylig, om det kunne være en ide at udskifte chokoladetraditionen med frisk frugt og nødder?

Hertil svarede den administrerende direktør, at det ikke havde nogen betydning, om det var chokolade eller frugt & nødder – kalorieindholdet var jo det samme.

To fodfejl i én sætning
Hos Sukkersheriffen møder vi dagligt mennesker med et sundhedsfokus, der udelukkende handler om kalorier.

Værst er det selvfølgelig, når det er ledelsen med interesse og ansvar for medarbejdernes ve og vel, der er så galt afmarcheret.

Det er rigtigt, at kalorieindholdet i chokolade og nødder næsten er lige stort, men indholdet af vigtige næringsstoffer og god energi er et hjørne af sundhedstemaet, som man hurtigt glemmer i farten på vej til det gode arbejdsliv.

Sund eftermiddagsmad til alle
Overalt, hvor vi kommer, anbefaler vi frisk frugt som mellemmåltider, hvis den suppleres af gulerødder eller en form for fuldkornsbrød. Nødder kan på samme måde som grøntsager og fuldkornprodukter stabilisere blodsukkeret, men den daglige mængde bør ikke overstige 30 gram – svarende til en lille håndfuld.

Demokrati er gift for sundhedsprocessen

Hvis man ikke spørger, får man ikke nej
Det er ikke bare lettere, men også meget bedre ikke at spørge om tilladelse til at sætte en sundhedsindsats i søen på en arbejdsplads. Tilgivelsen vil komme, men nogle gang skal man lige gennem stormen først.

Der er alt for mange følelser i klemme i sundhedstemaet til at kunne lade en meningsmåling blandt medarbejderne afgøre, om I skal sætte det på dagsordenen.

I samme øjeblik ordet ”sundhedsindsats” nævnes af chefen på en arbejdsplads, starter det en kædereaktion af små eksplosioner, der højlydt sender projektiler af sure opstød gennem værkstedet eller produktionshallen. For en ildsjæl med reelle hensigter og en pivåben dagsorden ødelægger det selvfølgelig lysten til at bruge knappe ressourcer på medarbejdernes ve og vel, når de tilsyneladende hellere vil være fri. Eller have en massageordning.

Negativ modtagelse af udsigten til et sundhedstilbud på jeres arbejdsplads bunder i forventninger om forbud og frygt for skjulte dagsordener. Jo mere timelønnede medarbejderne er, jo mere regner de med, at en sundhedsindsats først og fremmest skal gavne direktørens bundlinje.

Tyksakke og tunge drenge føler sig generelt forfulgte af sundhedstemaet – fra morgen til aften 
Selv om du fornuftigt nok har besluttet, at jeres sundhedsindsats ikke skal dreje sig rundt om vægttab, så er det alligevel det, de fleste hører, du siger.

Derfor skal hverken de eller andre ansatte spørges til råds. Beslutningen skal træffes på ledelsesniveau – uden involvering af de ansatte – og med masser af is i maven.

Klik HER og læs mere om seks gode råd til fokuspunkter, inden du planlægger en sundhedsindsats:

  1. Prioriter høj faglighed med udgangspunkt i de officielle danske anbefalinger
    Undgå hjemmestrikkede tilgange til sundhed, smarte trends og hokuspokus
  2. Undgå sundhedsindsatser med fokus på vægttab
    Målet skal være interessant og relevant for alle på arbejdspladsen
  3. Integrer indsatsen i årevis. Lav ikke kun events, sundhedsuger og temadage
    Prioriter det lange seje træk
  4. Løft sundheden i flok og fællesskab – suppleret med individuel vejledning
    Udnyt den teambuildende løftestang – gerne krydret med konkurrencer
  5. Gør tilbuddet gratis, frivilligt og lad aktiviteterne foregå i arbejdstiden
    Det skal være så let og tillokkende som muligt at deltage i løjerne
  6. Lad ikke demokrati på arbejdspladen afgøre sagen
    Valg af sundhedsindsats er udelukkende en ledelsesbeslutning – med is i maven