FROM THE BLOG

Diktatur er roden til alt sundt

Det er underligt at skulle sige det, men vi er nødt til at anbefale nye kunder at træffe beslutningen om et eventuelt samarbejde med os uden at rådføre sig med de ansatte.

Jeg får lyst til at slå mig selv hårdt med en porre, når jeg af og til glemmer at sige til møde med nye potentielle kunder, at de for alt i verden skal have is i maven og træffe beslutningen selv. Alt for tit har jeg oplevet, at chefen glad og begejstret går ud på værkstedet eller i produktionen og viser Sukkersheriffens fine markedsføringsmaterialer frem og spørger: “Er det noget, I har lyst til”?

Han bliver sansynligvis i næste sekund nærmest blæst omkuld af et rungende “neeeeeeeeeeeeeeeej”!!!

“Vi vil meget hellere have en massageordning – eller en større julegave”, lyder svaret.

Ingen forventer sig noget epokegørende af en sundhedsindsats på arbejdspladsen, fordi det går med den, som med alle de fitness-lokaler, som virksomheder får indrettet – det er meget spændende i starten, men så fiser interessen ud.

Sådan går det aldrig med Sukkersheriffens indsats, men hvor skulle de vide det fra?

Vi tror simpelthen ikke, at vores kunder kan forklare deres egne medarbejdere, hvad det er, de får hos os. Derfor beder vi om at få lov til at præsentere vores koncept for alle de personer, der deltager i beslutningsprocessen. Er der en direktør eller en HR-ansvarlig, der sidder med fingeren på købeknappen, skal de selvfølgelig med til mødet med Sukkersheriffen. Vi er så unikke og ubeskrivelige, at vi kun selv kan gøre det.

Vi kommer hellere til jer en gang for meget end en gang for lidt.