Flyvestation Karup, Køkkenleder Ulla Brendstrup Pedersen:
“Som optakt til en kantinekampagne i cafeteriaet og kantinerne her på Flyvestation Karup deltog mine 22 medarbejdere og jeg i Sukkersheriffens workshop for køkkenprofessionelle. Det var en fornøjelse at se, hvordan alle – både meget talende og mindre udadvendte medarbejdere – kom på banen og forholdt sig positivt til udfordringerne undervejs i forløbet. Vi har fået kridtet den
ernæringsfaglige bane op samtidig med, at der er kommet fokus på, hvor vigtigt det er, at vi spiser blodsukkerbevidst i arbejdstiden. Og om 3 uger må vi se, hvor mange af os der kunne holde til 21 dage uden sukker i arbejdstiden. Jeg ser allerede frem til det statusmøde, vi skal have med Sukkersheriffen til den tid”. (Januar 2012)

Køkkenchefen på Widex DK A/S, Steen C. Knudsen:
”Jeg var spændt på, hvordan mit personale ville tage imod Sukkersheriffen og tilbuddet om at deltage i et personalearrangement med ernæring som tema. Selv dygtige medarbejdere har jo brug for inspiration og bekræftelse på, at det de gør, er det helt rigtigt – men emnet er følsomt som bare pokker. Vibeke gjorde dog hurtigt min bekymring til skamme. Min afdeling og jeg havde en berigende, interessant og sjov oplevelse sammen, som har givet selvtillid og masser af godt stof til eftertanke. Og bølgerne har ikke lagt sig endnu. De flest af os blev nemlig tændt af Sukkersheriffens konkurrence om 21 dage uden sukker i arbejdstiden”. (August 2011)