Sukkersheriffen
- sundhedskommunikation der gør indtryk
Hvad?
Sukkersheriffen formidler ikke blot sød tale om det sunde liv, men inspiration og lavpraktisk viden serveret med kreativ omhu, omtanke og nærvær i budskaberne. Den særlige styrke, der kendetegner formidlingen ligger især i den personlige kontakt og direkte dialog med målgruppen. Glade kunder fremhæver ofte evnen til at motivere og formidle fagligt kompliceret stof på en jordnær lavpraktisk facon. Det sker såvel i skrift som tale; i face-to-face-samtaler, i klummer og brevkassesvar samt med forfatterskabet til bogen Sukkersheriffen -få styr på familiens sukkervaner (se www.sukkervaner.dk)
Sukkersheriffens kommunikationsform er kendetegnet ved indlevelse og opbygning af personlige relationer til dem, det hele drejer sig om.
Foredrag, workshops, sundhedstjek, sundhedscoaching, kantineevents og anden rådgivning af virksomheders sundhedsledelse eller medarbejdere samt kantine- og servicepersonale krydres med engagement, holdninger og snusfornuft i relation til maden og måden, vi bevæger os gennem tilværelsen på. Hvor man end er i processen med at leve et sundt liv, bliver man mødt med respekt og anerkendelse af Sukkersheriffen lige dér, hvor rådgivningen skal tage sit udgangspunkt.
En kunde skrev i sin evaluering af Sukkersheriffen:
“Vibeke er kompetent, ærlig og har haft en fin fornemmelse for mine behov og ønsker. Særligt har det været rart at møde et “kost-menneske” med forståelse for, at en radikal ændring af livsstilen er en langstrakt proces og noget, der skal klares i små skridt. Vibeke har været en fremragende vejviser, der med gode råd og stor viden har peget på, hvor justeringerne kunne lægges, så de skridt faldt helt naturligt.” Mie, HFTC 2011
Hvem?
Sukkersheriffen er etableret af Vibeke Lund i 2006 og drives som konsulent-virksomhed, baseret på et koncept af produkter, der alle henvender sig til erhvervslivet. Foredrag, workshops, sundhedscoaching og anden rådgivningen af medarbejdere, køkken- og kantinepersonale eller ledelsen forgår derfor som in-house aktiviteter hos kunden.
Vibeke Lund er uddannet professionsbachelor i sundhed og ernæring med speciale i human ernæring ved Suhr’s Seminarium.
Mange års erhvervserfaring fra arbejde i ind- og udland har rustet Vibeke med godt udgangspunkt for at kommunikere med erhvervsledere og coache medarbejdere til at udvikle en sundere livsstil, der passer til den enkelte.
Ud over en høj grad af faglig kompetence har Vibeke en særlig styrke i kraft af sin veludviklede humoristiske sans og positive tilgang til tilværelsen og dens mange udfordringer. Det er heller ikke tomme løfter, når Sukkersheriffen reklamerer med en sundhedspædagogisk indgangsvinkel, der i høj grad lægger vægt på livskvalitet og nydelse i hverdagen. Kostplaner og forbudspolitik hjælper – citat, Vibeke: “som at tisse i buskerne” og vægten lægges på hverdagsstrategierne og sund fornuft. Det stiller krav til kunderne om stor tålmodighed i bytte for sikre og langtidsholdbare resultater.
Sukkersheriffens klienter bliver mødt med ægte engagement, interesse og stor indlevelse i den enkeltes livssituation.
Hvor?
Sukkersheriffen rykker ud til virksomheder og byggepladser i hele landet med bilen fuld af udstyr og materialer til brug for in-house og hands-on aktiviteter i dine medarbejderes arbejdstid.