Sukkersheriffens samarbejdspartnere
- kan noget helt i særklasse

Din Diabetes Klinik
Per Warrer Petersen er speciallæge med ildsjæletilgang til opgaven med at hjælpe mennesker med at få et sundt og fornuftigt forhold til livsstilssygdommen type 2-diabetes. Målet er at undervise og vejlede patentierne til bedre at forstå sygdommen og dens behandling. Denne viden og indsigt fører ofte til større ansvarlighed, der samtidig  reducerer risikoen for at falde ned i offerrollen.

Sukkersheriffen tilbyder livsstilssamtaler; kost-og motionsvejledning  til DDK’s klienter med fokus på øget sundhed og livskvalitet – og det helt uden kalorietælleri og forbudspolitik.

Kantinekonsulenterne
To dygtig og erfarne kokke står i spidsten for denne konsulentvirksomhed, der har gjort det til sit speciale at optimere driften i kantinekøkkener. Sukkersheriffen har i samarbejde med KK udviklet et mellemmåltidskoncept, som sælges til virksomheder, der ønsker at finde økonomi og ressourcer via optimering af processer og indkøb til at optimere medarbejdersundheden med fokus på energi og sunde mellemmåltider til alle.

Hillerød Fysioterapi & Træningscenter
HFTC tilbyder fysioterapi og træningsfaciliteter af høj kvalitet i en serviceminded atmosfære, der især tiltrækker det kræsne og voksne publikum. Sukkersheriffen samarbejder med HFTC om at optimere hhv. træning og kostvejledning på en måde, som skaber skridsikre og langtidsholdbare livsstilsvaner.

 

Kunder med tætte samarbejdsrelationer

FoodDesign
Sukkersheriffen tilbyder rådgivning og kurser for virksomheders medarbejdere og køkkenpersonale som freelance konsulent i regi af FoodDesig og bidrager desuden med input til sitet http://www.foodforum.dk/ og www.Sundskolenet.dk.

Fagbladet 3F
Sukkersheriffen leverer hver onsdag en klumme og besvarer brevkassespørgsmål om sundhed i Fagbladet 3F.