FROM THE BLOG

HVORFOR FOKUS PÅ SUKKER I ARBEJDSTIDEN?

Kage, slik og sodavand er en kæmpe udfordring på de fleste arbejdspladser
Vi taler om kost, motion og søvn og prøver på alle mulige måder at inspirere alle på arbejdspladsen til at gøre sig lidt mere umage i hverdagen.

Det største indtryk, Sukkersheriffen efterlader efter første runde af samarbejdet med medarbejderne, relaterer sig næsten altid til sukker. Forklaringen er, at vi helt fra starten stiller knivskarpt på blodsukkerbalancens betydning for vores velvære, præstationsevne og evne til at være de mennesker, vi gerne vil være. Ikke mindst efter fyraften. Her spiller de søde sager en meget vigtig rolle – for alle uanset hvordan vi ellers ser ud i spejlet.

“Zukkerfri Zone – 21 dage uden sukker i arbejdstiden”
Med perfekt timing inviteres alle på arbejdspladsen til at deltage i den første konkurrence, der i bund og grund kun kræver, at man er med. Selv medarbejdere, der ikke skriver sig på deltagerlisten, får noget ud af, at alle andre snakker og handler efter spillereglerne i arbejdstiden i tre uger. Vi kalder det “et historisk øjeblik” og lover, at det betaler sig, fordi ingen kan forudse eller tænke sig til, hvilken positiv effekt det vil få for den enkelte at være sukkerfri i arbejdstiden i ugevis. Den skal mærkes. I virkeligheden er bagtanken at få så mange som muligt til at ændre handling længe nok til, at de fleste kan se fidusen i at ændre adfærd, når konkurrencen ender.

Vi ruller den søde løber ud
På kickoff-mødet bliver deltagerne undervist i blodsukkerbalancens hvem, hvad, hvor og hvorfor. Den fornuft til udspringer her, motiverer de fleste til at tilmelde sig tilbuddet om individuelle møder med Sukkersheriffens team. Vi kalder det sundhedstjek, fordi der indgår et tilbud om at få målt sit kolesteroltal, blodtryk, blodsukker, fedtprocent og body age.

De individuelle møder med en af vores ernærings- og sundhedsfaglige konsulenter er, at give den enkelte medarbejder en helt klar og tydelig fornemmelse af, hvor langt vedkommende er fra anbefalingerne i relation til kost, motion og søvn. I samme øjeblik dette billede tegner sig, slår vi til med god rådgivning og praktisk erfaring for, hvordan man lettest kommer i mål med sine gode hensigter.

Og resultaterne taler for sig selv. Hver gang kan vi fremlægge et flot statistisk materiale, der viser, at medarbejderne har rykke på deres livsstilvaner og sundhedsværdier. Men det bedste er, at de siger, det har været sjovt og underholdende i processen med at ændre vaner. Det er jeg som passioneret sukkersherif meget, meget stolt over.

 

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *