FROM THE BLOG

Ny swingerklub i Glostrup

Hvordan følger man op på en succes?
Det spørgsmål stillede det samlede Arbejdsmiljø- og sikkerhedsudvalg Sukkersheriffen på et evalueringsmøde efter gennemførelse af et 4 ugers forløb hos Glostrup Forsyning. Læs eventuelt om forløbet HER

Der var ingen tvivl om, at både ledelse og medarbejdere ønskede en opfølgning, der kunne sikre, at de flotte resultater blev fastholdt.

Og det er helt i Sukkersheriffens ånd; først sætter vi ild til fællesskabets motivation, den kollektive tankegang og bevidstheden om, hvordan vi påvirker hinandens sundhed. Siden vender vi tilbage i en lidt mindre forløbsmodel og giver en hestesko til dem, der måtte være faldet af hesten eller er klar til endnu et løft i spise-, motions- eller søvnvanerne. Igen og igen.

Hos Glostup Forsyning valgte man at tilbyde alle medarbejderne endnu et sundhedstjek, og som afslutning på dette forløb fik Sukkersheriffen frie tøjler til at arrangere et fælles kickback møde.

Det ringede ud – og det gik rent ind
Den 20. juni 2018 samledes hele banden i “skolegården” for at blive opdelt i tre grupper. Hvert gruppemedlem skulle løse tre opgaver; armstræk, hulahop og sjipning, og alle resultater blev talt sammen på gruppens “regnskabsark”.

Der blev snakket, grinet, pustet og stønnet under overskriften “Motion og latterlige bevægelser”. Det hele tog knap nok en time, og der var bred enighed om, at det havde været supersjovt.

Som altid var der en konkurrence involveret, som denne gang endte med, at samtlige medarbejdere fik en velfortjent præmie.

 

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *