Alle ubalancer tricker trangen til fedt og sukker

Selv små rystelser i tilværelsen tricker vores medfødte lyst til fedt og sukker

Derfor er det særligt vigtigt i øjeblikket, at du ikke har slik og kage i skabet og is i fryseren i øjeblikket. Det, vi omgiver os med, spiser vi mest af, fordi der ikke er langt fra tanke til handling. Skal det være, så lad det koste en rask gåtur ned til kiosken

v/Vibeke Lund, Sukkersheriffen

Vi er meget mere hjemme og sammen med familien lige nu, end vi plejer at være. Det kan direkte oversat til spisevaner indenfor hjemmets fire vægge betyde, at hjernen tror, det skal fejres hele tiden. Eller der skal kompenseres for en usikker fremtid arbejdsmæssigt, økonomisk – ja hele måden vi omgås på, skal måske ændres. Vi kommer let til at trøste, hygge eller belønne os selv og hinanden med søde sager dagligt hele ugen, hvor det før mest foregik i weekenderne. Coronaen har slået benene væk under os og ændret vores dagligdag, og måske får vi den aldrig tilbage helt på samme måde som før? Den blotte tanke kan give stor lyst til at bage en kage.

”Vi er topstyret af en hjerne, der ikke har udviklet sig de sidste 35.000 år. Den reagerer stadig, som da vi gik rundt på savannen og prøvede at holde sulten fra døren ved at spise alt, hvad vi fandt på vores vej. Fedt indeholder flest kalorier, og sukker er den hurtige vej til at få energien tilbage, hvis vi har mistet den på karussellen. Vi er gearet til at spise igennem, når det er muligt, og til at nøjes med meget lidt i lange perioder, hvor der ikke er noget mad at finde. Den evne har været livsvigtig for vores arts overlevelse. I dag betyder den, at vi let kommer til at spise os i hegnet (læs. ihjel), fordi der er masser af mad alle vegne døgnet rundt, året rundt”.

Vibeke Lund er uddannet professionsbachelor i human ernæring og har i regi af sundheds-konsulentvirksomheden Sukkersheriffen de sidste 14 års hjulpet mange mennesker på job med at få styr på livsstilsvanerne. ”Vi glemmer at have respekt for naturens stærke kræfter og de instinkter, som vi mennesker stadig styres af”, siger hun og tegner på en A4-blok, hvordan blodsukkerets vilde op- og nedture driver os mennesker ud i nogle valg, som ikke flugter med den viden og de forventninger, vi har til os selv. ”Vi bebrejder os selv, at vi har rygrad som en regnorm, men i virkeligheden er vi dybt velfungerende – på evig jagt efter fedt og sukker. Det skal man være klar over og klar til at tage højde for”.

Og Vibeke fortsætter: ”Man kan være nok så klog og velinformeret om sund kost, men hvis man kører op og ned og ud og ind på sit blodsukker, og samtidig bor sammen med kokos-makroner og chokofanter, så skal man være mere end almindelig heldig for ikke at komme til at tømme hele posen i et anfald af lækkersult, bekymring eller kedsomhed”.

På spørgsmål om, hvad man så skal gøre for ikke at ryge i sukkerfælden mere end godt er, foreslår Vibeke:

1. Spis mad hver 3. time, så dit blodsukker holdes nogenlunde stabilt kørende gennem hele dagen. Et æble er sundt, men det er ikke at betragte som mad – spis brød til.
2. Hold skuffer og skabe fri for fristelser – også dem i kummefryseren.
3. Sørg for at have masser af lækker frisk frugt i huset. Lav et stort fad med udskåret frugt og grøntsagsstave og se, hvordan det går som varmt brød

Er buschaufføren narkoman?

HVAD HULEN SKER DER FOR DR?

I den tankevækkende programserie Mandefald på DR1 følger vi blandt andre buschaufføren, Flemming, der har en sød tand. Vi hører ham sammenligne sin kærlighed til de søde sager med narkomani, og programtilrettelæggeren lader ham opsøge en alternativ behandler for med hypnose at komme sin tilbøjelighed til livs.

Jeg savner, at Flemming for rullende kamera får at vide, at han er fuldstændig normalfungerende. Hans trang til søde sager kan med rettidig omhu kureres på 5-10 minutter, hvilket en dygtig og veluddannet kostvejleder ville have fortalt ham. Er man(d) i en eller anden form for ubalance (ensom, træt, sur, sulten) er det især vigtigt at få spist noget mad hver 3. time.

Alternativt er det menneskets primitive urinstinkter og hjerne (der ikke har udviklet sig de sidste 35.000 år), der får lov til at løse problemet med fedt og sukker.

Mit kostråd til Flemming er: Spis en rugbrøds-ostemad et kvarter før, du plejer at blive lækkersulten – hold fast i kakkelbordkanten i fem minutter – og vupti – din sukkertrang dukkede aldrig op.

Sukkerforedrag for ernæringsprofessionelle

En sukkersherif & 40 kvinder 

Kost og Ernæringsforbundet inviterede, og jeg leverede den 16. januar et foredag med fokus på sukker.

Spørgsmålene, der skulle besvares, var:

Hvad gør sukker ved os?
Hvorfor bøvler vi stadig med det?
Hvordan undgår vi at få for meget?
Hvad er endnu ikke prøvet?
Hvem har ansvaret?

Jeg benyttede lejligheden til i denne forsamling af kønsfæller at appellere til, at vi som kvinder giver mænd større anerkendelse for, at de er gode til at nå deres sundhedsmål. Kvinder tale meget om deres, men de når dem slet ikke i lige så høj grad.

Det skyldes for det første, at vi kvinder sætter overlæggeren alt for højt.

For det andet er vi meget mere styrede at vores følelser, end mænd er. Mænd lader sig ikke så let stoppe på deres vej til målet. De bliver nærmest helt tunnelsynede og vælter alt på deres vej, for at komme derhen, hvor de har planer om at ende. Har han sat sig for at skulle deltage i et mandeløb eller en strabadserende cykeltur i de franske alper, så er der ikke 10 vilde heste, der kan forhindre ham i at komme til træning to gange om ugen.

En stålsat kvinde derimod kan hurtigt ændre retning, hvis nogen i familien har brug for, at hun gøre noget andet – fx at droppe sin træning og i stedet at tage en lille kage med hjem til eftermiddagshygge med datteren, der har ringet og fortalt, at hun har haft en dårlig dag i skolen.

Mænd bliver enormt trætte af kvinder, der ikke holder, hvad de lover. Hører han sin kone proklamere nye sundere boller på suppen i forhold til familiens søde vaner efterfulgt af en oplevelse et par dage senere af, at hun ikke kan leve op til sine egne forventninger, så lukker han ned for “sundhedssamarbejdet” og lader hende sejle sin egen sø.

Derfor gav jeg de tilstedeværende kvinder i lokalet det råd, at de kunne komme meget længere i deres sunde forhold til sukker og søde sager, hvis de lavede aftaler med deres mænd og holdt dem.

Og det lyder lettere, end det er. For mange kvinder har oplevet utallige gange, at de ikke kan sige nej til søde fristelser og på den måde derfor har skuffet sig selv igen og igen. Det betyder, at deres “self-efficacy” (troen på at man kan gennemføre det, man sætter sig for) har lidt alvorlig skade og skal bygges op helt fra bunden.

Det gøres ved at tage TILGÆNGELIGHEDEN dybt alvorligt. Det man omgiver sig med, spiser man mest af – på arbejdspladsen og i hjemmet.

Vigtigst er det dog at sørge for, at man aldrig er så lav på sit blodsukker, at naturens stærke indre kræfter trækker i retning af hurtige fix med sukker på.

Begrebet “sukkerafhængighed” blev ved samme lejlighed aflyst, og en lille flok frivillige kvinder blev i alle de øvrige deltageres påsyn lynkureret under Sukkersheriffens løftede hænder med:

“Der findes ikke den sukkerafhængighed, der ikke kan kureres med en ostemad. Amen”

Sundheden i byggebranchen lider

UNDER OVERFLADEN ER BYGGERIET PRESSET HELT I BUND
– og det koster medarbejderne dyrt på sundhedskontoen

Med det blotte øje ser det ud som om, byggebranchen har kronede dage. I virkeligheden knokles der for overlevelse i både små og store byggevirksomheder til en historisk lav indtjening. Det er kun de stærkeste, der overlever – og det gælder også medarbejderne. Der stilles krav til arbejdskraften om øget fleksibilitet, lange arbejdsdage og høj kvalitet i produktionen (læs: et minimum af fejl). Krav som kan være svære at honorere, hvis man kører på pumperne gennem længere tid.

Travlhed og stress er gift for overskuddet til at spise sundt, sove tilstrækkeligt og motionere jævnligt. Og så har vi balladen.

DEN GODE NYHED
Det tager kun en god times tid at vække en hel byggeplads’ opmærksomhed på de småting, der skal justeres for at gøre hele forskellen. Bagefter er alle helt oppe og køre over, hvor let det er at undgå de daglige uproduktive og ukoncentrerede dødemands-øjeblikke i arbejdstiden – og samtidig have mere krudt i kanonen længe efter fyraften.

Kølefirma brænder for udfordringen

UDDRAG AF TELEFONISK OPFØLGNINGSMØDE MED CHEFEN FOR AHLSELL DK I ÅRHUS

Klik og se invitationen her

“Vi er på. Alle har taget handsken op, som du kastede i går. Der bliver snakket en del om det hele, men på en humoristisk måde, synes jeg. Vi har helt klart fået en tiltrængt opvågning her på kontoret”.

HAR VI OGSÅ FÅET DEM MED, SOM IKKE KUNNE DELTAGE I GÅR?
“Ja, ja – alle står på deltagerlisten til konkurrencen nu. Materialet ligger i spisestuen, hvor alle kan se det. Og der bliver kæmpet til den bitre ende. Jeg har truet med omgående at give dig besked, hvis nogen går i sukkerfælden eller sletter sig fra listen (ha ha ha)”.

HVAD KUNNE DU BEDST LIDE VED MIN WORKSHOP I GÅR?
“Du forklarer tingene på en god måde og får svært stof inkluderet, så alle kan se pointerne og føler sig lidt klogere bagefter. Som fx din undervisning i de forskellige kulhydrater og den måde, de påvirker os mennesker på. Den kunne jeg godt lide”.

“De spørger allerede nu, om der bliver en opfølgning på seancen i går, så det må vi lige vende tilbage til”.

Sundhedsfaglig stolthed er vores varemærke

Forestil dig,
en kunde, der har inviteret en erfaren bygningskonstruktør hjem for at drøfte sine planer om at slå køkken og stue sammen og få et stort åbent køkken-alrum.

Samtalen forløbet sådan her:
Kunden: “Jeg har taget kontakt til dig, fordi jeg synes, det er en flot og spændende løsning, du har lavet inde hos min nabo. Hvilke muligheder ser du her hos mig”?
Bygningskonstruktøren (BK): “Jeg ser både muligheder og begrænsninger”.
Kunden: “Uh, det lyder spændende. Fortæl fortæl”.
BK: “Væggen mellem køkken og stue er bærende, så derfor er vi nødt til at lave nogle grundige statistiske beregninger for at finde frem til den rette armeringsståldrager, som vi skal have sat op”.
Kunden: “Nej – der tager du vist fejl. Væggen er ikke bærende. Og vi skal ikke have nogen stor grim ståldrager ind i vores fine hus – det er fuldstændigt udelukket”.
BK: “Jeg kan se på tegningerne, at væggen er bærende”.
Kunden: “Ja, men jeg fortæller dig, at det ikke er så vigtigt at være så grundige – det bliver jo meget dyrere og overstiger mit budget”.
BK: “Jeg vil meget nødigt involveres i et byggeprojekt, der i bedste fald er spild af penge og i værste fald ender med en ulykke”.
Kunden: Nå, men så vil jeg sige tak for i dag. Jeg har et par stykker mere, jeg skal tale med om projektet. Jeg vender tilbage, hvis ikke jeg finder en, der kan løse opgaven uden at sætte hele huset på den anden ende”.
BK: “I al respekt – min uddannelse og erfaring forbyder mig at levere noget, jeg ikke kan stå inde for.”
Kunden: “Jeg er sikker på, du er dygtig – men jeg ved, hvad jeg vil have. Farvel og tak for besøget”.

Prolog:
Kunder, der interesserer sig for deres medarbejderes sundhed og trivsel, betragter vi som kloge og fornuftige. Det betyder dog ikke, at vi går på kompromis med det, vi står for.

Som anfører på Sukkersheriffens hold står jeg fast på, at vi altid leverer i overensstemmelse med det, vi ved virker – også selv om resultaterne ikke umiddelbart er synlige for det blotte øje. En del af udbyttet med et samarbejde med os, skal man lytte sig til. Arbejdsglæde. Sammenhold. Kollegial opbakning og hensynsfuldhed. Gensidig respekt for forskellighed. Opmærksomhed på hvordan man indbyrdes påvirker hinandens sundhed på en arbejdsplads. Grin. Jokes. Nye boller på samtalesuppen.

Rederi gik velovervejet om bord i vores koncept

Fjord Line Danmark A/S i Hirtshals fik den helt store tur
For at alle skifteholdsarbejdere kunne få chancen til at deltage, blev der afholdt to kickoff-møder samme dag.

Det samme var tilfældet for enden af forløbet, hvor alle blev indbudt til fælles kickback-møder for at snakke om deres oplevelser og udbytte af sundhedsindsatsen.

Efterfølgende var det ledelsens tur til at fortælle os, hvad de havde oplevet i samarbejdet med Sukkersheriffen.

Læs om forløbet HER

Det var tydelig at høre på medarbejderne, at de havde hygget sig med at stille skarpt på sundheden i arbejdstiden. Der blev grinet og joket om egne og andres mere eller mindre heldig forsøg på at undgå slik, sodavand og kage på jobbet – og mellemmåltiderne havde gjort underværker. Flere talte om, hvor overraskede de var over, hvor let det var at sige nej til kage, når man bare huskede at spise en ostemad et par timer efter frokost.

Flotte forbedringer i kolesteroltallene
Ved 1. sundhedstjek havde 64 procent af deltagerne forhøjet kolesterol. Ved 2. tjek var dette tal faldet til 46 procent.

Det betyder, at 20 personer har flyttet sig ud af risikogruppen for hjertekarsygdomme pga. af åreforkalkning.

De største forbedringer i kosten var i prioriteret rækkefølge på indtaget af fuldkorn, fisk og grøntsager.

Fraklip

HVORFOR FOKUS PÅ SUKKER I ARBEJDSTIDEN?

Kage, slik og sodavand er en kæmpe udfordring på de fleste arbejdspladser
Vi taler om kost, motion og søvn og prøver på alle mulige måder at inspirere alle på arbejdspladsen til at gøre sig lidt mere umage i hverdagen.

Det største indtryk, Sukkersheriffen efterlader efter første runde af samarbejdet med medarbejderne, relaterer sig næsten altid til sukker. Forklaringen er, at vi helt fra starten stiller knivskarpt på blodsukkerbalancens betydning for vores velvære, præstationsevne og evne til at være de mennesker, vi gerne vil være. Ikke mindst efter fyraften. Her spiller de søde sager en meget vigtig rolle – for alle uanset hvordan vi ellers ser ud i spejlet.

“Zukkerfri Zone – 21 dage uden sukker i arbejdstiden”
Med perfekt timing inviteres alle på arbejdspladsen til at deltage i den første konkurrence, der i bund og grund kun kræver, at man er med. Selv medarbejdere, der ikke skriver sig på deltagerlisten, får noget ud af, at alle andre snakker og handler efter spillereglerne i arbejdstiden i tre uger. Vi kalder det “et historisk øjeblik” og lover, at det betaler sig, fordi ingen kan forudse eller tænke sig til, hvilken positiv effekt det vil få for den enkelte at være sukkerfri i arbejdstiden i ugevis. Den skal mærkes. I virkeligheden er bagtanken at få så mange som muligt til at ændre handling længe nok til, at de fleste kan se fidusen i at ændre adfærd, når konkurrencen ender.

Vi ruller den søde løber ud
På kickoff-mødet bliver deltagerne undervist i blodsukkerbalancens hvem, hvad, hvor og hvorfor. Den fornuft til udspringer her, motiverer de fleste til at tilmelde sig tilbuddet om individuelle møder med Sukkersheriffens team. Vi kalder det sundhedstjek, fordi der indgår et tilbud om at få målt sit kolesteroltal, blodtryk, blodsukker, fedtprocent og body age.

De individuelle møder med en af vores ernærings- og sundhedsfaglige konsulenter er, at give den enkelte medarbejder en helt klar og tydelig fornemmelse af, hvor langt vedkommende er fra anbefalingerne i relation til kost, motion og søvn. I samme øjeblik dette billede tegner sig, slår vi til med god rådgivning og praktisk erfaring for, hvordan man lettest kommer i mål med sine gode hensigter.

Og resultaterne taler for sig selv. Hver gang kan vi fremlægge et flot statistisk materiale, der viser, at medarbejderne har rykke på deres livsstilvaner og sundhedsværdier. Men det bedste er, at de siger, det har været sjovt og underholdende i processen med at ændre vaner. Det er jeg som passioneret sukkersherif meget, meget stolt over.

VI KAN OSSE NOGET MED KVINDER

Konceptet virker på ALLE slags arbejdspladser
Af og til får vi henvendelser, der starter med spørgsmålet: Kan I også få kvinder til at deltage?

Det kan vi! 
Når markedsføringen på hjemmesiden og materialer er så målrettet mænd, skyldes det netop, at kvinder er meget lettere at fange med sundhedstemaet end deres mandlige kolleger.

Til gengæld kan mænd bane vejen for sunde ændringer på arbejdspladsen og i hjemmet, hvis de bliver tændt på ideen – og kvinderne kan lægge sig i deres slipstrøm og får meget mere sundhed praktiseret i meget længere tid, end de ville have gjort helt alene.

Sukkersheriffens måde at sundhedsrådgive på virker alle typer arbejdspladser med både mænd og kvinder.

Det vil TDC, LEGO og mange andre virksomheder kunne bekræfte.

Ny swingerklub i Glostrup

Hvordan følger man op på en succes?
Det spørgsmål stillede det samlede Arbejdsmiljø- og sikkerhedsudvalg Sukkersheriffen på et evalueringsmøde efter gennemførelse af et 4 ugers forløb hos Glostrup Forsyning. Læs eventuelt om forløbet HER

Der var ingen tvivl om, at både ledelse og medarbejdere ønskede en opfølgning, der kunne sikre, at de flotte resultater blev fastholdt.

Og det er helt i Sukkersheriffens ånd; først sætter vi ild til fællesskabets motivation, den kollektive tankegang og bevidstheden om, hvordan vi påvirker hinandens sundhed. Siden vender vi tilbage i en lidt mindre forløbsmodel og giver en hestesko til dem, der måtte være faldet af hesten eller er klar til endnu et løft i spise-, motions- eller søvnvanerne. Igen og igen.

Hos Glostup Forsyning valgte man at tilbyde alle medarbejderne endnu et sundhedstjek, og som afslutning på dette forløb fik Sukkersheriffen frie tøjler til at arrangere et fælles kickback møde.

Det ringede ud – og det gik rent ind
Den 20. juni 2018 samledes hele banden i “skolegården” for at blive opdelt i tre grupper. Hvert gruppemedlem skulle løse tre opgaver; armstræk, hulahop og sjipning, og alle resultater blev talt sammen på gruppens “regnskabsark”.

Der blev snakket, grinet, pustet og stønnet under overskriften “Motion og latterlige bevægelser”. Det hele tog knap nok en time, og der var bred enighed om, at det havde været supersjovt.

Som altid var der en konkurrence involveret, som denne gang endte med, at samtlige medarbejdere fik en velfortjent præmie.